Søren Bernhard A/S konkurs

En af Aalborgs store tømrervirksomheder, Søren Bernhard A/S er gået konkurs.

Tømrerfirmaet er dermed kommet i selskab med en række andre firmaer fra byggebranchen, der har måttet dreje nøglen om den seneste tid.

- Når man for mange gange ikke får penge for et stykke udført arbejde, er det meget svært at få tingene til at gå rundt, siger selskabets direktør, Søren Bernhard Pedersen til tv2nord.dk.

Det var i sidste ende banken, der sagde stop.

- De sidste tre år har været hårde og de sidste tre måneder har været ubeskriveligt hårde, siger Søren Bernhard Pedersen.

Konkursen berører 15 ansatte. Heraf er fem lærlinge, som det er lykkedes for direktøren at få sendt videre til andre virksomheder.

Søren Bernhard Pedersen startede sin virksomhed for 23 år siden.


Seneste nyt

fra Nordjylland