Sort lyskryds: Kvinde torpederede lysstander

Lyskrydset ved jernbaneoverskæringen på Thistedvej er onsdag aften blevet sat ud af spil af et færdselsuheld.

En 46-årig kvinde var onsdag aften involveret i et færdselsuheld på Thistedvej i Nørresundby, der heldigvis så mere voldsomt ud, end det egentlig var.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix.

Uheldet skete kort efter klokken 20, da kvinden af uvisse årsager mistede herredømmet over bilen og bragede ind i en lysstander i lyskrydset ved jernbaneoverskæringen.

Det resulterede i en svært beskadiget bil, en bøjet lysstander og et helt mørkt lyskryds.

- Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med kvinden. Der bliver arbejdet på at få lysreguleringen op at køre igen, og vil gætte på, at det virker igen cirka klokken 22, siger Bruno Brix til TV2 Nord.

Uheldet har dog ikke påvirket signalet ved selve jernbaneoverskæringen. 

 
 
Foto: Anders Ekström

 


Seneste nyt

fra Nordjylland