Spadestik til nyt nordjysk badeland

Lars Larsen tog onsdag første spadestik til nyt stort badeland med spa og wellness i  Himmerland Golf og Country Club.

Der blev taget første spadestik til det nye 6000 kvadratmeter store byggeri hos Himmerland Golf og Country Club i Farsø onsdag. Centrets ejer, Jysk-grundlæggeren, Lars Larsen tog spadestikket:

- Det skal gerne være et sted, hvor hele familien kan sige ja til at holde ferie. Far og søn spiller golf, og mor og datter forkæler sig selv, siger han. 
 
Byggeriet bliver 6.000 m² og kommer blandt andet til at bestå af konferencelokaler, spa- og wellnesscenter, badeland og aktivitetscenter med golfsimulator. I planerne indgår også et bowlingcenter.

Administrerende direktør Claus Birk Larsen oplyser, at målet er at øge antallet af gæster med 10.000 årligt. Planen er, at den nye bygning skal indvies op til golfsæsonen i påsken 2012.

Lars Larsen har tidligere oplyst, at han har skudt omkring 100 millioner kroner i byggeriet.

Der er 200 gofbaner i Danmark, men Himmerland Golf og Country Club er den første, der bygger et badeland og wellnesscenter.

Det er lokale håndværere skal stå for byggeriet. I spidsen står et par at de lokale byrødder, nemlig borgmesterens murerforretning og beskæftigelsesudvalgsformandens tømrerforretningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland