Spalvis udtaget til Litauens U21-landshold

Foto: Mikael Justesen

Lukas Spalvis skal i aktion for sit land, mens Alka Superligaen holder pause.

AaB-bomberen Lukas Spalvis er netop blevet indkaldt til Litauens U21-landshold frem mod holdets kampe mod Irland og Italien.

Spalvis er normalt fast starter på Litauens A-landshold, men efter de har udspillet deres chancer i EM-kvalifikationen, kan det yngre mandskab nu gøre brug af Spalvis.

AaB-angriberen er i forrygende form for tiden. Med 11 mål i Alka Superligaens er han rækkens topscorer, og han blev i oktober kåret som månedens spiller.

AaB og Spalvis ligger lige nu på en fjerdeplads i Superligaen - seks point op til FC København på førstepladsen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord