Spar 50.000 kr. i skat

Der er masser af ledige job i Norge, og der er er også en klækkelig skatterabat. Ved en indkomst på 400.000 kr. i Danmark, slipper man for eksempel 50.000 billigere i skat i Norge, skriver Fagbladet 3F.

Det viser beregninger fra Revisionsfirmaet BDO. Og hvis indtægten er 600.000 kr. om året, er der 80.000 at spare på skatten ved at arbejde i Norge.

- Hvis en dansker arbejder i Norge for en norsk arbejdsgiver, så slipper han eller hun for at betale skat i Danmark, fortæller seniorskattekonsulent Annie Baare fra BDO. Det gælder, hvis den pågældende er omfattet af norsk social sikring.

BDO har udarbejdet sine beregninger af skatteforskellen ved at se på en single. Vedkommende har ikke andre indkomster end fra Norge og ingen fradrag. Hvis personen beholder familie og bolig i Danmark, så bliver der rejseomkostninger hjem og dobbelt husførelse, og gevinsten dermed naturligvis mindre.


Seneste nyt

fra Nordjylland