Sparekassekunder klager til ankenævn

En række kunder fra den krakkede Løkken Sparekasse har nu klaget til Pengeinstitut-ankenævnet, oplyser P4 Nordjylland.

Flere af klagerne handler om, at sparekassen - trods løfter om det modsatte - har afvist at udbetale penge fra deres konto.

Charlotte Pedersen fra Aalborg fik en bekræftelse fra sparekassen på, at hun ville få 65.000 kroner udbetalt fra sin garantikapitalkonto i december. Men pludselig afviste sparekassen at udbetale pengene.

Men den går ikke mener professor i selskabsret Caspar Rose fra Copenhagen Business School.

Han henviser til, at banken skriftligt har bekræftet udbetalingen lang tid, inden sparekassen vælger at stoppe for udbetalinger af garantikapital.

Charlotte Pedersen har indgivet en klage til pengeinstitutankenævnet.

Flere nyheder fra TV2 Nord