Sparekassen Himmerland overtager EBH Bank i Århus

EBH Banks kundecenter i Århus bliver fremover drevet af Sparekassen Himmerland.

EBH Bank er under afvikling, og det betyder, at bankens filialer skal sælges til interesserede købere. Tidligere mandag købte Nørresundby Bank aktiverne i filialen på Gjøl - nu overtager Sparekassen Himmerland et EBH-kundecenter i Århus.

- Vi er rigtig glade for, at vi har fundet en solid køber til afdelingen. Under forhandlingerne har det ligget os meget på sinde at finde en løsning, der er til gavn for såvel medarbejderne som kundeområdet, og vi er overbevist om, at både kunder og ansatte nu er i trygge hænder, fastslår adm. direktør Erik B. Hansen, EBH Bank A/S i Fjerritslev.

To af medarbejderne fra kundecenteret er sikret job i Sparekassen Himmerlands to afdelinger i Århus.

Som det også er tilfældet med de andre EBH Bank-filialer, skal overdragelsen godkendes af Finanstilsynet.


Seneste nyt

fra Nordjylland