Spejdere elsker varm hønserøv

02:01

En varm hønserøv er DDS spejdernes hofret. Foto: Ib William Christensen

1 af 2

Ud med webergrillen og stegetermometeret. Man behøver ikke andet end et bål, en stor sten og en sovepose for at lave en lækker stegt kylling.

100 nordjyske DDS spejdere demonstrerede i dag i Dronninglund Storskov, hvordan man laver det de kalder "varm hønserøv". For at lave spejderretten skal man bruge:

- En fersk kylling
- Krydderier, salt og peber
- Et bål
- En sten på størrelse med en stor appelsin
- Stanniol
- 2-3 aviser
- En sovepose

Stenen opvarmes i bålet og pakkes ind i stanniol.  Stenen stoppes nu ind i kyllingen som man i forvejen har krydret - heraf navnet på retten.

Kyllingen pakkes ind i stanniol og aviser og rulles ind i soveposen. Efter 4-5 timer er kyllingen klar til at spise, og smager ifølge spejderne rigtig lækkert.

Har du et godt tip?