Spilletid lokker AaB-talenter til Mors

Medaljedrømme og medfølgende indkøb af håndboldstjerne gør livet svært for talenterne i AaB. De drømmer om spilletid, og den kan de finde på Mors.

Søren Pedersen flyttede allerede som ynglingespiller fra Mors til AaB. Han har altid været et af de største talenter i sin årgang med 58 kampe på diverse ungdomslandshold. Men som senior slog han aldrig rigtig igennem for røde og hvidstribede. Nu er han tilbage hos Mors.

- Som ung spiller er man nødt til at få noget spilletid. En ting er, at man træner med nogle store stjerner, men man er også nødt til at få, det man træner omsat til praksis, siger Søren Pedersen til TV2/NORD.

Ligesom Søren Pedersen har Nicolaj Larsen taget turen fra storebror til lillebror inden sæsonen startede. Og så for fløjspilleren var det håbet om mere spilletid der fik ham til at flytte. I AaB var målet medaljer. Nu er succeskriteriet et andet.

Vi er alle sammen unge spillere der oppe, og vi får masser af spilletid. Så må vi jo bare kæmpe for at nedrykningen, fortæller Nicolaj Larsen.

Sammen med den tredje tidligere AaB spiller på Mors-Thyholdet Claus Kjærgaard, blev Søren Pedersen og Nicolaj Larsen trænet af AaB's ligaholds assistenttræner Peter Bertelsen. For ham er skiftet en naturlig del af det at blive senior.

- Når der er tale om så unge spillere, som dem her er det nødvendigt, at de spiller, og i øjeblikket er der altså større chance for det hos Mors end i AaB, forklarer han.


Seneste nyt

fra Nordjylland