Spirituspåvirket mand brød ind i opgang

En ung mand kom på afveje efter en bytur i Aalborg og endte i detentionen.

Natten til fredag blev beboerne i den nordlige ende af Vesterbro i Aalborg forstyrret af en 20-årig mand, der var højtråbende og spirituspåvirket. Den unge mand smadrede også en rude ind til en opgang.

Nordjyllands Politi fik anmeldelsen fra nogle af beboerne i ejendommen klokken 02.20, og da de kom derud, fandt de den unge mand inde i opgangen.

- Der havde han ikke noget at lave, og da han ikke rigtig kunne klare sig selv, så tog vi ham med til detentionen, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Den 20-årige mand kan, udover en omgang tømmermænd, se frem til en bøde for gadeuorden.


Seneste nyt

fra Nordjylland