Splitter turistforening

02:21

Foto: TV2/Nord.

1 af 2

Skagen Turistforenings beslutning om at lukke turistkontoret i Ålbæk truer nu med at splitte turistforeningen i to.

Formanden for Handelsstandsforeningen i Ålbæk, Peter E. Nielsen, er stærkt utilfreds med, at turistkontoret i Ålbæk nu skal lukkes:

- Vi er det næststørste sted i Nordjylland med hensyn til overnatninger. Derfor kan vi ikke leve med, at der ikke er noget turistkontor i byen, siger han til TV2/Nord.

En beslutning der blev truffet med stort flertal på en ekstraordinær generalforsamling torsdag aften, fordi der ikke er økonomi til at drive turistkontoret i Ålbæk videre.

Nyheden om, at handelstandssforeningen barsler med et initiativ til en ny turistforening, overrasker formanden for Turistforeningen i Skagen Ulla Mosich:

Det synes jeg lyder utroligt dumt! Det er bedre at samle kræfter og penge ét sted. Jeg tror ikke på, at der kan rejses så mange penge, at kontoret i Ålbæk kan genåbnes, siger hun til TV2/Nord.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord