Spøgelsesbilist - men ikke fartdjævel

Kørte 32 km på motorvej i Vendsyssel

En spøgelsesbilist tog torsdag aften turen fra Frederikshavn til motorvejens afkørsel 15. ved Jyske Ås. Altså i det forkerte spor, men uden at noget gik galt - og i adstadigt tempo.

- Han eller hun kørte efter vore oplysninger næppe mere en 80 km i timen, siger man hos politiet i Frederikshavn.

Politiets satte hurtigt en "jagt" ind på spøgelsesbilisten, men det lykkedes ikke at få ram på vedkommende.

Bilisten spøgte omkring ved 20-tiden og politiet vil stadig gerne tale med eventuelle andre vidner en dem, der slog alarm.


Seneste nyt

fra Nordjylland