To spor spærret i Limfjordstunnelen

Foto: Johnni Isaksen

To færdselsuheld spærrer lige nu to spor i sydgående retning i Limfjordstunnelen.

Både ambulancer og politibiler er lige nu til stede i det sydgående rør i Limfjordstunellen ved Aalborg. Årsagen er to færdselsuheld, hvor én er kommet lettere til skade.

- Vi har spærret to spor i sydgående retning, mens vi får styr på de involverede og ryddet op efter to færdselsuheld, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn.

Forklaringen er sandsynligvis, at de involverede bilister har glemt at holde afstand og derfor er kommet trafikalt i klemme i tunnelen.

Det skaber lige nu kø ved Limfjordstunnelen, og bilister, der er på vej sydpå og skal igennem dér, må væbne sig med tålmodighed. Ifølge Per Vagn vil det tage yderligere cirka 30 minutter eller mere, før alle tre spor igen er farbare.

Nordjyllands Politi har haft en travl torsdag morgen. På Hirtshalsmotorvejen skete der flere uheld ved Hjørring S på grund af særdeles glat føre efter en lokal haglbyge.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord