Sportigan plaget af indbrud

Sportigan i Sæby er for anden gang i år blevet udsat for indbrud. Denne gang kom tyvene af sted med varer for 100.000 kroner.

Natten til tirsdag blev Søren Frederiksen igen vækket i sin nattesøvn. Tyverialarmen i hans sportsforretning Sportigan i Sæby gik kort før klokken fem. Ukendte gerningsmænd havde smadret en rude med en sten og skaffet sig adgang til forretningen. Her havde de forsynes sig med jakker, sweatere og bukser af mærkerne Peak Performance, Salomon og Colombia.

- Jeg er sikker på, de har været inde i forretningen og orientere sig inden indbruddet. De vidste, hvad de skulle gå efter, siger butiksindehaver Søren Frederiksen.

Tyvene slap af sted med tøj for lige under 100.000 kroner inden Søren Frederiksen nåede frem til butikken.

Men det er ikke første gang, indbrudstyve har hærget sportsforretningen. Tilbage i marts i år blev der stjålet tøj for omkring 150.000 kroner.

- Jeg er ved at være godt træt af det natterod, siger Søren Frederiksen.

Han har nu taget konsekvensen og planlægger flere nye sikkerhedsforanstaltninger i forretningen, for at komme indbrudene til livs.

Ifølge butiksindehaveren så vidner to til tre mænd løbe ud af forretningen og køre fra stedet i en grå bil. Han håber, at disse informationer vil føre til en opklaring af sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland