Sprang ud fra 1. sal

Mandag morgen førte voldsomme husspektakler til, at en kvinde sprang ud fra altanen i en lejlighed i Aalborg Øst.

Lidt i syv mandag morgen, slog en mand alarm, efter voldsomme husspektakler i en lejlighed i Aalborg Øst. Manden ringende til politiet og fortalte, at han var blevet truet med en saks og at kvinden, der truede ham, også havde bidt ham i øret.

Opgøret fandt sted på Sallingsundvej. Da politiet nåede frem til stedet, var kvinden sprunget ud fra altanen, det oplyser vagtchef ved Nordjylland Politi, Frank Liltorp, til TV2/Nord. Kvinden brækkede formentlig håndleddet, da hun landede efter sit spring ud fra altanen.


Seneste nyt

fra Nordjylland