Spritbilist fik beslaglagt sin bil

En bilist blev i aftes stoppet af politiet med en tårnhøj promille på 2,0 under spritrazzia ved Saltum.

Nu er det ikke fordi, at politiet har gået stille med dørene, at de er på vagt efter spirituspåvirkede bilister i perioden omkring julefrokosterne. 

Alligevel var der gevinst for ordensmagten ved en razzia i Saltum og Hjørring i aftes, hvor ikke mindre end seks spritbilister gik i fælden med for meget alkohol i blodet. 

Derudover blev en knallertkører sigtet for spirituskørsel, og en person blev taget for kørsel uden kørekort. Oveni får flere bilister en bøde for at snakke i mobiltelefon og køre uden sele. 

Men den groveste forseelse stod den plørefulde mand med en promille på 2,0 altså for, og han må tage bussen, indtil han har udstået sin straf og købt en ny bil. 


Seneste nyt

fra Nordjylland