Spritbilist kørte 10 km/t på motorvejen

En bilist kørte meget langsomt og endda imod kørselsretningen på Hirtshalsmotorvejen.

Natten mellem onsdag og torsdag tiltrak en bilist sig opmærksomhed på Hirtshalsmotorvejen.

Bilistens meget forsigtige kørsel i sydgående retning fik borger til at tilkalde politiet.

Da patruljen kom til stedet blev det konstateret, at bilisten ganske rigtigt kørte meget langsomt, nemlig mellem 10 og 20 km/timen, ligesom kørslen var slingrende og endda imod kørselsretningen.

En alkoholtest viste, at bilisten var påvirket af alkohol over den tilladte grænse, og havde i øvrigt heller ikke noget kørekort.

Bilisten blev anholdt og taget med til en blodprøve.


Seneste nyt

fra Nordjylland