Spritbilist kørte direkte ind i hus

Bil kørte frontalt ind i hus i Rubjerg. Foto: Per Frank Paulsen

Bil kørte frontalt ind i hus i Rubjerg. Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

En beruset 51-årig mand kørte ved 22-tiden onsdag aften frontalt ind i et hus i Rubjerg. Det skete for øjnene af en patruljevogn.

Den 51-årig mand kom kørende ad Lønstrupvej, men han overholdt ikke sin ubetingede vigepligt og kørte lige over vejen i krydset ved Løkkensvej.

Bilen drønede først igennem haven, hvorefter den ramte huset og lavede et hul i muren på omkring halvanden gange halvanden meter.

- Beboeren i huset sad i køkkenet og fik sig noget af et chok, da der først lød et kæmpe brag, og køleskabet derefter flyttede sig en hel meter, lyder det fra vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen.

Den 51-årige billist er nu sigtet for spritkørsel efter alkometret viste en promille på 2,0.

Flere nyheder fra TV2 Nord