Spritbilist påkørte civil patruljevogn

Foto: Michael Christensen (privatfoto)

En civil patruljevogn følte sig nødsaget til at afskære en formodet spritbilist vejen, så de to biler koliderede.

Torsdag eftermiddag sluttede en biljagt i Hirtshals som et trafikuheld.

En civil patrulje ville standse en personbil, men det var chaufføren ikke indstillet på og han prøvede derfor at køre fra patruljen.

- Patruljen satte efter i et område med mange fodgængere, så der var flere farlige situationer og det endte med at patruljen så sig nødsaget tilæ at standse bilisten ved at skære ind foran ham og da de gør det, sker der en påkørsel, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

Sagen sluttede med at chaufføren blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.