Spritbilist snuppet foran politigården

Foto: TV2/Nord

En kvindelig spritbilist blev lørdag standset - lige foran politigården i Aalborg.

Politiet skulle ikke særlig langt, da man natten til søndag fik en anmeldelse om et trafikuheld. Det var nemlig sket på Jyllandsgade i Aalborg - lige foran politigården.

En 47-årig kvindelig bilist var kørt op bag i en anden bil, som holdt for rødt lys. Heri sad en 18-årig kvinde.

Politiet valgte at undersøge, om den 47-årige var beruset. Og det viste sig, at spiritusprøven var positiv. Derfor kan spritbilisten nu forvente et retsligt efterspil.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord