Spritkørsel i Mariager: 31 sigtede efter færdselskontrol

Nordjyllands Politi har i alt sigtet 31 personer, efter de havde færdselskontrol omkring Mariagerfjord.

31 sigtede fordelt på i alt 37 færdselsforseelser - herunder 6 personer taget for spirituskørsel, 1 for narkokørsel samt 2, der har fået frakendt kørekortet. 

Sådan lyder meldingen, efter Nordjyllands Politi var på trafikkontrol omkring Mariagerfjord fredag. 

Det oplyser vagtchef Per Jørgensen

Trafikforseelserne inkluderer blandt andet de billister, der kørte for stærkt, talte i mobiltelefonen, eller kørte med stjålne nummerplader. 

Per Jørgensen forklarer, at der ikke var nogen speciel årsag til, at det lige var omkring Mariagerfjord, at politiet valgte at lave kontrollen. 

- Det er tilfældigt, hvor man vælger. Det kan være i et sommerhusområde, eller hvis der er mange turister i området, siger Per Jørgensen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland