Spritrazzia i Nordjylland

Her kontrollerer Politiet bilisterne tidligt søndag morgen ved Skagen. Foto: TV2/Nord Arkiv

101 spritbilister er siden i onsdags gået i fælden.

Siden i onsdags har færdselspolitiet været på vejene for at fange bilister med promiller i blodet. Spritrazziane sluttede søndag formiddag og i alt er 101 spritbilister blevet taget.

Politiet har kørt i hele Nordjylland og de spritbilister der er taget fordeler sig over hele regionen.

Ved frakørslen til motorcykeltræffet "Træf på Toppen" forløb razzian roligt. Alligevel blev fire motorcyklister sigtet for spirituskørsel.