Stadig arbejdsnedlæggelse hos Spæncom

170 medarbejdere på spærfabrikken Spæncom, Aalborg, besluttede i morges at fortsætte den arbejdsnedlæggelse, der blev indledt i tirsdags, oplyser Nordjyske Medier.

Medarbejderne er ikke tilfredse med resultatet af den lokale lønforhandling. Ledelsens tilbud, der blev anbefalet af tillidsrepræsentanterne, er en stigning på samlet 6,95 kr. i timen.

Sammen med det centralt forhandlede overenskomstresultat ville den lokale aftale give en Lønfremgang på 6,4 pct.

De strejkende har aftalt møde igen i morgen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord