Stadig stigende nordjyske boligpriser

 Stadig stigende nordjyske boligpriser

Selvom priserne mange steder i landet er faldende, fordi sælgerne ikke kan komme af med deres boligere, tegner der sig et andet billede i Nordjylland. Her er salgsoptimismen så stor, at priserne stadig stiger støt.

Nye tal fra Realkreditrådet viser, at nordjyske huse sidste år på denne tid i gennemsnit blev sat til salg for 10.256 kroner pr. kvadratmeter. I år ligger prisen på 11.447 kroner. Det er en stigning på knap 1200 kroner pr. kvadratmeter.

Priserne på parcelhuse i Nordjylland steg 6,6 procent i sidste kvartal af 2007 i forhold til året før. På landsplan lå det tal på et par procent.

Lige nu er der 3932 huse til salg i det nordjyske. Sidste år lå det tal på 3496.

Det tager i gennemsnit fem en halv måned at få solgt sit hus.


Seneste nyt

fra Nordjylland