54-årig kvinde for retten: Stak 79-årig mand ihjel

Mandag er retssagen mod en nu 54-årig kvinde begyndt i Aalborg.

Kvinden er tiltalt for at have dræbt en 79-årig mand fra Fjerritslev den 22. november 2018. De to var mødtes på Mallorca Bar i Aalborg om eftermiddagen, og tog sammen hjem til kvinden.

Nogle timer senere vendte kvinden tilbage til baren, nu med blodplettet tøj. Her blev hun siddende, indtil hun selv ringede til politiet klokken 23.28 og fortalte, at hun havde stukket manden. Kort tid efter fandt en patrulje den 79-årige død af knivstik i kvindens lejlighed.

Ifølge Nordjyske stak og mishandlede kvinden den 79-årige mand ihjel. Hun slog ham blandt andet med en gryde og en pande, og stak ham 111 gange, men efterlod ham i live, da hun forlod lejligheden.

Kvinden nægter sig skyldig i drab, men erkender vold med døden til følge. Der er afsat fem retsdage til sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland