Standerhejsning i AaB

Der er vinteropstart i landets fodboldklubber. I AaB, hvor superligaholdet står overfor overlevelseskamp,  er det godt man har moderklubben i ryggen.

På væggen i klubhuset på Hornevej hænger der et skilt med ordene: Tab og vind med samme sind - ord der aktuelle i øjeblikket, hvor AaB er bundprop i superligaen.

- Det går op og ned i fodbold, og tak for det, ellers var det kedeligt. Men det er ikke for sjov det skilt hænger der. Det er i sådanne situationer som denne her, vi skal tænke os om og være ydmyge, siger Jesper Møller, formand for AaB af 1885.

Superligastjernerne træner til standerhejsningen side om side med damer og de unge talenter, og det er det handler:

- Jeg tror slet ikke det kan lade sig gøre at drive en professionel fodboldforretning uden at have det her fundament. Vi har brug for den opbakning vi får fra amatørafdelingen i de gode tider og dårlige tider, fortæller Poul Sørensen, direktør for AaB A/S.

Standerhejsningen i AaB slutter med at alle fremmødte spiser suppe sammen i klubhuset. 


Seneste nyt

fra Nordjylland