Statsministeren holder 1. maj i Frederikshavn

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kommer til Frederikshavn på torsdag og holder 1. maj-tale i Metalhuset.

- Når andre på partiets og fagbevægelsens store festdag 1. maj truer vores statsminister med fløjter og knægtelse af ytringsfriheden, hejser vi i stedet flaget i Frederikshavn og byder Helle varmt velkommen til at tale. Vi finder det både glædeligt og stort, at vores statsminister, Helle Thorning-Schmidt, har takket ja tak til at komme til Frederikshavn. Vi har længe næret et ønske om, at Helle kunne finde plads til os i hendes travle 1. maj kalender, og vores ønske er blevet hørt, skriver borgmester, Birgit S. Hansen og formændene for 3F og Metal i Frederikshavn, Morten Dahlberg og Jørn Larsen, i en fælles pressemeddelelse.

Jørn Larsen, formand for Metal, vil også holde en faglig tale til arrangementet.

Det hele er offentligt, og finder sted i Metalhuset, Håndværkervej 2, Frederikshavn. Der trakteres med kaffe og rundstykker fra kl. 9.30, og dørene åbnes kl. 9.15.


Seneste nyt

fra Nordjylland