Statsministerens besøg er rykket

Foto: TV2/Nord

Det er ikke kun topmødet, der bliver ramt af lufthavnsstrejken. Også statsministerens besøg hos beskæftigelsesprojekter i Aalborg Kommune bliver rykket.

Hun skulle være ankommet 14.45, men kommer først 15.15 på grund af strejken i Kastrup.

Statsminister Helle Thorning Schmidt skal opleve konkrete projekter og høre om den såkaldte "Aalborg-model".

- Mange af vores ledige når aldrig at få søgt kontanthjælp. De finder selv et job på det ordinære arbejdsmarked eller starter i uddannelse. Hermed får vi frigjort res-sourcer til at hjælpe borgere med for eksempel faglige, sociale og psykiske pro-blemer, fortæller rådmand Mai-Britt Iversen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.

Danmark er i dette halvår formand for EU. Alle lande i EU kæmper med ledighed - ikke mindst blandt de unge.

- Jeg håber, at vores statsminister får god inspiration med fra besøget i Aalborg. Samtidig kan vi få opdateret viden om situationen i de øvrige EU-lande. Når vi de-ler viden på tværs af landegrænser, styrker vi hinanden i den fælles indsats for at overvinde krisen såvel lokalt som globalt. Og denne indsats vil være til gavn for de arbejdsløse i aktivering i Aalborg Kommune såvel som de mange arbejdsløse EU-borgere særligt i Sydeuropa, siger Mai-Britt Iversen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord