Stena tilbyder alkotest

Særtilbud til lastbilchauffører

Stena-Line har netop indført frivillig alkoholtest på sine færgeruter fra Frederikshavn til Göteborg og Oslo, fordi medierne har haft fokus på lastbilchauffører, hvis promille er for høj efter en færgetur.

- Derfor er muligheden for at alkoholteste sig selv et specielt tilbud til lastbilchaufførerne, oplyser Stenadirektør Bent Kobberup til DR Nordjylland.

I de fire uger, alkometrene har været ombord på Kattegatfærgerne, har kun få chauffører benyttet dem på den korte rute til Göteborg.
På den 12 timer lange naturtur fra Oslo til Frederikshavn har de derimod været brugt flere gange.

Bent Kobberup mener dog ikke, at nogen af de testede chauffører har haft for høje promiller.


Seneste nyt

fra Nordjylland