Stille drama uden for banen i Uniteds lejr

Manchester Uniteds succestræner Sir Alex Ferguson ikke havde noget problem med at tale med den danske presse, men "Fergie" har et anderledes køligt forhold til engelske journalister.

De forhåbningsfulde, skrivende journalister fra England måtte kigge langt efter et interview med Sir Alex Ferguson efter sejren over AaB i går aftes.

Ferguson var særdeles kontant i sin afvisning af den skrevne presse.

- I får aldrig nogen som helst hjælp fra mig igen, sagde manageren ifølge The Guardian.

En gammel tvist
Fergusons vrede bunder i en forkert udlægning af hans ord efter et interview ved en træningslejr i Sydafrika inden sæsonen. Ferguson fokuserede på, at Chelsea havde så mange spillere på 30 år og derover. Efterfølgende sagde han, at han var i tvivl om, hvilke forbedringer man kunne lave på et hold med så høj en gennemsnitsalder.

Chelsea har ikke et gammelt hold

Skottens ord blev derefter udlagt som om, han skulle have sagt, at Chelseas hold var gammelt. Siden da har han nægtet den skrivende presse interviews. Og det stod han fast på i går aftes i Aalborg.

- Jeg gav jer adgang i Sydafrika, og det skulle jeg ikke have gjort. Det kommer ikke til at ske igen. Fra nu af er det ligegyldigt, hvor mange kilometer I rejser, for I får ikke noget interview, var beskeden fra Sir Alex Ferguson.

Indtil videre er der ingen forlydender om, at den danske presse er raget uklar med Sir Alex Ferguson.


Seneste nyt

fra Nordjylland