Stjal bil og 1000 liter diesel

Foto: Michael Schmidt-Thomsen

Gerningsmændenes lommelygte vækkede familien, der selv fik sendt tyvene på flugt.

Et ukendt antal gerningsmænd stak i nat afsted med en sort Mercedes 320 CDI og omkring 1000 liter dieselolie fra en landejendom ved Farsø. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn.

Sønnen i huset blev vækket af lyskeglen fra en af tyvenes lommelygte og vækkede sine forældre. Tyvene rodede på dette tidspunkt med sønnens bil, der var parkeret på gårdspladsen. Da familien henvendte sig til gerningsmændene, stak de af.

Forinden har tyvene brudt garagen op og er stukket af med familiens Mercedes og 1000 liter dieselolie. Gerningsmændene stak af i flere biler. Sønnen hører dem udveksle ord sammen, og han mener, at de er fra Østeuropa.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord