Stjal dankort og hævede 10.000

En tyv stjal dankort fra en 82-årig kvinde og hævede 10.000 kroner på kortet.

Tirsdag formiddag mistede en 82-årig kvinde fra Hjørring sin pung, da den blev stjålet fra hendes håndtaske, mens hun befandt sig på Banegårdspladsen i Hjørring. Senere opdagede hun, at der pludselig manglede 10.000 kroner på kontoen. Tyven har formentligt afluret hendes kode og efterfølgende hævet pengene, oplyser Kriminalassistent Anni Brix fra Lokalpolitiet i Hjørring.   

Politiet skal nu undersøge, hvor pengene er blevet hævet, og om der har været videoovervågning på stederne.  


Seneste nyt

fra Nordjylland