Stjålet bil endte i hæk - politiet vil ikke fjerne den

Polsk Opel Kadett sidder fast i hæk i Hornum. Ingen vil flytte den.

Lise Jensen fik fredag aften klokken halv tolv uventet besøg. En polsk, hvid Opel Kadett Stationcar kørte ind i hendes 1 meter høje hæk på Hindbærvej i Hornum.

Bilen er meldt stjålet, og førerne flygtede således fra stedet efter de kørte ind i hækken. Lise Jensen har forsøgt at få politiet til at fjerne bilen, men uden held.

- Først ringede jeg til Løgstør Politi, og så var der en ude fra Aars Politi, der ikke ville gøre noget som helst.

Politiet nægter at betale for flytningen af bilen, så derfor ringede Lise Jensen til Nordjyllands Politi i Aalborg, hvor hun fik at vide, at hvis hun selv flyttede bilen, "ville det blive den dyreste bil, hun nogensinde har haft" - så er det nemlig selvtægt, og det straffes med en klækkelig bøde.

Lise Jensen har været i kontakt med bilens ejer, der dog heller ikke har været forbi for at flytte bilen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord