TV2 Nord

Støjpris til nordjysk børnehave

02:14

Foto: Michael Andersen

1 af 2

Børnehuset Søholm i Tårs har vundet Arbejdsmiljørådets støjpris 2010. Børnehaven får prisen, fordi der netop ikke er så høj støj, at det generer de voksne eller børnene.

Egentlig var målet ikke at få støjniveauet ned, da børnehaven tog en ny pædagogisk metode til sig. Det var at kigge på samspillet mellem de voskne og børnene. De voksne har set sig selv på video og ændret adfærd over for børnene. Sidegevinsten er markant lavere støj i børnehaven.

Arbejdsmiljørådet skriver i sin begrundelse for prisen:

- Ved at påvirke og øge kvaliteten i samspillet mellem de voksne og børnene og ved at øge bevidstheden omkring, hvad der kendetegner god omsorg, er det lykkedes at lægge nogle af de dårlige vaner bag sig. Når personalet er bevidste om deres eget stemmeleje og adfærd, har de som rollemodeller en positiv effekt på børnenes adfærd og hermed det generelle støjniveau.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord