Stopfyldt til børnekoncert

Nordjysk Sangselskab havde i dag stor succes med årets børnekoncert. Alle sæder var fyldt - også dem på mors skød.

Det nordjyske sangselskab laver hvert år en koncert op til vinterferien, som er tilpasset i længden til et børnepublikum

- Vi vil gerne gøre klassisk musik interessant for børn, siger Anette Bo Nielsen, Formand, Nordjysk Sangselskab.

I år blev kammerkoret Dorimus og de tre solister suppleret af to børnekor fra Aalborgs kirker. Familien Steiness var nogen af de publikummer, der havde lagt vejen forbi.

- Vi er kommet for at give børnene en anden musikalsk oplevelse, end de normalt får, siger Mette Steiness, som havde sine to døtre Matilde og Katrine med.

Efter 20 minutter hvor børnene skulle sidde stille og lytte,  strømmede de ind ved siden af. Her skulle de så selv være aktive. Begge dele faldt i god jord hos familien Steiness. Men de høje toner i den klassiske musik kan også blive for meget for de unge ører.

- Nogen gange kunne man godt ønske at man kunne skrue lidt ned for sangen, når de synger, siger Katrine Steiness.

[size=2]Nordjysk Sangselskab håber at den årlige børnekoncert vil gøre flere børn interesserede i den klassiske musik.
[/size]

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord