TV2 Nord

Stor beachvolleyturnering tilbage på Løkken Strand

00:49

En stor beachvolleyturnering er tilbage på Løkken Strand efter otte års pause

Den store beachvolleyturnering Pepsi Max Beachvolley Tour er tilbage på Løkken Strand efter otte års pause.

Selvom det ikke har været det bedste sommervejr søndag, var flere hoppet i shorts og bikinier på Løkken Strand.

Her blev der afholdt den store Pepsi Max Beach Volley Tour, som efter 8 års pause fra Løkken, nu er tilbage i byen.

Touren startede i starten af 90’erne, og lagde vejen forbi Løkken Strand i godt tyve år, men på grund af nedgang i turismen og økonomien, har det ikke været muligt at få turneringen til byen.

Nu er stævnet tilbage, og det glæder arrangøren af stævnet.

- Det er rigtig dejligt, at være tilbage på Løkken strand. Vi vil rigtig gerne være i Løkken, både for at vise de lokale, at vi er her igen og for at vise turisterne, hvilken fantastisk sport beachvolley er, siger Morten Staal, Eventarrangør, Beach Box.

Tilbage i 00’erne var beachvolley stævnet med 200 deltagere og 40 baner det største i Danmark. I år talte turneringen 40 spillere og 70 hold, som har dystet på 12 baner.

Turneringen besøger henover sommeren i alt 19 byer og slutter med DM finaler i august.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord