Brand i lagerbygning i Hornum

Foto: Per Frank Paulsen

En kraftig brand har fået fat i en lagerbygning i Hornum.

En alarm om ildebrand på Evaholmvej 6 i Hornum ved Aars tikkede onsdag aften omkring klokken 20:30 ind hos Nordjyllands Politi. Meldingen lød på brand i industribygning, hvor der først var risiko for, at branden ville brede sig til en bygning ved siden af. 

- Der er kraftig ild i bygningen, der skulle huse gamle møbler. Nordjyllands Beredskab er ved at sikre, at branden ikke breder sig, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen.

Bygningen styrtede samme ved 22-tiden, hvor der heldigvis ikke var personer i bygningen. Nordjyllands Beredskab har her til aften fået branden under kontrol, oplyser indsatsleder Finn Madsen fra Nordjyllands Beredskab. 

Flere nyheder fra TV2 Nord