Stor fiske-succes i Hirtshals

Møllers Fiskeeksport i Hirtshals udvidede i februar 2012 forretningen med en hellefisk- og lakselinje, og det har vist sig at være en succes, idet virksomheden siden starten i februar har oplevet en månedlig vækst på knap 20 pct.

Ligeledes er antallet af medarbejdere steget fra 3 til 15 ansatte, og man forventer at antallet af ansatte vil stige yderligere til 22-25 mand inden udgangen af 2012.

Møllers Fiskeeksports forretningsområde har tidligere være fokuseret på opkøb, pakning og salg af auktionsfisk, men siden udvidelsen af forretningsområdet til også at indbefatte laks og hellefisk, har virksomheden oplevet en betydelig vækst.
Dette har gjort det nødvendigt mere plads, og Møllers Fiskeeksport er derfor flyttet fra de gamle lokaler på knap 100 kvadratmeter til nye lokaler på hele 2.000 kvadratmeter.

- Vi har et positivt syn på fremtiden og håber på sigt at få startet et håndskæreri rundfisk såsom sej og kuller, siger ejer Finn Møller.

Møllers Fiskeeksport køber i dag en betydelig del af auktionsfisken ved Hirtshals Fiskeauktion og virksomheden er leverandør til flere store kendte danske restauranter i blandt andet København.

Flere nyheder fra TV2 Nord