Stor forskel på lønninger

Foto: Iben Hedemann (arkiv)

Borgmester Henning G. Jensen topper listen over lønninger i byrådet i Aalborg.

Der er stor forskel på lønningerne i Aalborg Byråd.

Mens Mads Thomsen fra Venstre har fået 107.486 kroner i 2011, så topper borgmester Henning G. Jensen listen over lønninger i Aalborg Byråd med en løn på 1.483.351 kroner.

Det skriver NORDJYSKE.

Borgmesterens løn dækker over en løn for borgmesterposten på 815.304 kroner mens resten dækker over poster i bestyrelser og formandsskaber.

Mads Thomsen har sin plads på bunden af listen og hans løn udgøres af et fast byrådsvederlag, et udvalgsvederlag og en bestyrelsespost i I/S Mokana.

- Når nu vi sidder og skal konstituere os, så sidder der altid nogle med nogle kæmpe store albuer og krav, og så er jeg altid den, der giver mig for ikke at danne splittelse i gruppen, siger Mads Thomsen til NORDJYSKE.

Flere nyheder fra TV2 Nord