Stor gårdbrand i Hallund

Tre gårdlænger står i brand på en gård i Hallund. I følge beredskabscenter Aalborg er en længe brændt helt ned.

35 brandfolk arbejder på, at styre branden i de to andre længer, så ilden ikke breder sig yderligere.

Falck fra både Aalborg, Brønderslev, Hjørring Thisted og Dronninglund, er med til slukningsarbejdet. Samlet er der 11 brandbiler på stedet.

-Det er den største brand, jeg har oplevet i mine 21 år som brandmand i Brønderslev, siger Beredskabsinspektør, Preben Larsen, fra Brønderslev Kommune.

Branden er formentlig opstået i et pillefyr.
Familien nåede ud før nogen kom til skade.


Seneste nyt

fra Nordjylland