Stor, international musikprisuddeling afholdes i Aalborg

Verdensmusikken er i centrum 22. maj til Go Global Awards

Det er Region Nordjylland, der sætter fokus på verdensmusikken og uddeler priser i Kildeparken til de kunstnere, der har ydet en ganske særlig indsats for verdensmusikken.

Derudover vil der også være koncerter med navne fra så eksotiske steder som Cuba, Etiopien og Mali.

Alle interesserede nordjyder er velkomne til at deltage i arrangementet, der har fri entre.

Prisuddelingen er den del af Aalborg Karneval og markerer samtidig indgangen til en periode med verdensmusik på landkortet i Nordjylland.

Helt frem til 14. august kan man opleve massevis af verdensmusikkoncerter i Nordjylland med i alt 160 koncerter på 60 forskellige steder i Nordjylland på scener i fritidscentre, kirker og friluftsscener.

Flere nyheder fra TV2 Nord