I 2014 traf Hjørring Kommune en stor beslutning. Man ville være bedre til at gøre personer fri af offentlig forsørgelse, og derfor blev 125 millioner kroner investeret i den såkaldte Hjørring-model.

Det viser sig i dag at være en god beslutning. Siden 2014 er mere end 1000 personer streget fra kommunens liste over folk på overførselsindkomst. Det har sparet kommunen for mere end 300 millioner kroner.

- Det, der adskiller Hjørring, er, at vi er gået ind så massivt og i det omfang, vi har gjort det. Det er usædvanligt – også i forhold til andre kommuner. Jeg er ikke bekendt med, at der er andre kommuner, der har investeret på samme niveau, som vi har i Hjørring Kommune, siger Michael Duus Nielsen, Arbejdsmarkedschef i Hjørring Kommune.

Forsker: Hjørrings model kan kopieres af andre kommuner

Forsker Rasmus Ravn har skrevet Ph.d.-afhandling om netop Hjørring-modellen. Han mener, at andre kommuner – uden samme succes som Hjørring – kan efterligne den nordjyske model:

- Det må være rimelig let at kopiere, men det kræver også at man giver medarbejderne et handlingsrum, så de har plads til at finde ud af, hvad der er det rette for den enkelte borger.

Hjørring Kommune har ansat 35 nye sagsbehandlere og har dermed fordoblet antallet af medarbejdere på området. Dermed er antallet af sager hos den enkelte sagsbehandler halveret. Hvor de før sad med omkring 80 sager om ugen, sidder de i dag med omkring 35 sager.

- At reducere sagsmængderne for sagsbehandlerne driver en forholdsvis stor del af den her effekt. Med for mange sager er det umuligt at få sat sig grundigt ind i borgeren og behovene. Og man skal samtidig have opbygget en god relation til borgerne. Så at nedbringe sagsmængden hos den enkelte sagsbehandler er et rigtig godt sted at starte, siger erfaringerne fra Hjørring, lyder det fra Rasmus Ravn.

Sundhedspersonale som fast del af jobcenteret

Som en del af Hjørring-modellen har man tilknyttet en psykolog, en sygeplejerske og en ergoterapeut jobcenteret i Hjørring. De skal være med til at løse nogle af de udfordringer, som borgerne kan have.

- Vores erfaringer viser, at rigtig mange er udfordret på det sundhedsfaglige. Det kan være både fysisk og psykisk. Det er ofte noget andet end det, vi traditionelt har beskæftiget os med på jobcenteret, siger Michael Duus Nielsen.

For borgere med eksempelvis stress eller depression kan det sundhedsfaglige personale være en stor hjælp.

- Hvis du ikke har et tilbud, der håndterer det i tilknytning til noget arbejdsmarkedsrettet, så kan det være svært. Vi behandler ikke folk, men hjælper dem til at søge mod arbejdsmarkedet og uddannelse på trods af udfordringer, de måtte have, lyder det fra arbejdsmarkedschefen.

Også gevinst for borgere med svag arbejdsmarkedstilknytning

Rasmus Ravn har i sin Ph.d.-afhandling haft særligt fokus på personer med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatet af hans forskning viser, at indsatsen i Hjørring har stor betydning for borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos gruppen af borgere, som Rasmus Ravn har undersøgt, var man før Hjørring Kommunes tiltag i gennemsnit i arbejde ca. 50 timer om året.

- Men renset for konjunkturer øges de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Hjørring Kommune med mellem 39 og 51 timers arbejde om året sammenlignet med, hvis man ikke havde igangsat det her initiativ. I gennemsnit betyder det, at de i løbet af et år får en til halvanden uge ekstra i arbejde.

- Og her skal man tage højde for, at de her borgere har en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Før var deres tilknytning jo altså kun 50 timer, lyder det fra forskeren.

Lige nu bruges 40 millioner kroner om året på indsatsen, men fra 2020 kan det være, at der pilles ved økonomien. I hvert fald er man i gang med en evaluering af Hjørring-modellen, og heri ligger en vurdering af, om projektet kan drives mere hensigtsmæssigt fra næste år.