Stor mangel på indsamlere: Vil du være indsamler på søndag?

På søndag finder frivillige fra Dansk Flygtninge Hjælp indsamlingsbøssen frem. Der er dog langt færre, der har meldt sig i den gode sags tjeneste end sidste år.

På søndag bliver indsamlingsbøssen og vejkortene fundet frem over hele landet. Frivillige fra Dansk Flygtningehjælp stemmer dørklokker for at alle får chancen for at støtte det gode formål. En fjerdedel af indsamlingsruterne er dog endnu ikke besat.

- Vi håber meget på at de tomme ruter bliver besat i de kommende dage, Betty Kjærsgaard, kommunekoordinator for Dansk Flygtningehjælp.

Sidste år blev der indsamlet 20 millioner kroner til Dansk Flygtninge Hjælp på de store indsamlingsdag. Penge der går til at hjælpe flygtninge i lokalområderne i blandt andet Syrien og Sudan. De når dog ikke det høje million beløb igen, hvis ikke flere indsamlere melder sig til de tomme ruter.

Der er masser af gode grunde til at melde sig, fortæller en af de frivillige i Dansk Flygtningehjælp.

-  Man kommer ud at gå en tur, man får en masse dejlige oplevelser med mennesker man møder og så er der det med den gode sag man støtter op om, siger Edith Mathiassen.

Skulle du have lyst til at melde dig som indsamler kan du gå ind på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside.


Seneste nyt

fra Nordjylland