Stor mystik om Vebbestrup-brand: Stadig ingen spor af beboer

Den 8. marts hærgede en brand en gård ved Vebbestrup. Politiet har siden ledt efter gårdens beboer, men uden held.

Næsten en måned er der gået siden en gård udbrændte ved Vebbestrup. Der er dog stadig ingen spor af den 73-årige beboer i huset, Erik Verner Bækgaard Madsen. Nordjyllands Politi har foretaget flere tekniske undersøgelser ved brandtomten, det har dog ikke givet nogle spor af beboeren.

- På den måde branden har udviklet sig på i huset, så mener teknikerne efter de nuværende undersøgelser ikke, at det er sandsynligt, at han har været i bygningen, siger politikommissær Preben Møller.

Dermed er den 73-årige mand stadig savnet. Nordjyllands Politi er ved at undersøge mulighederne for at foretage yderligere tekniske undersøgelser ved det udbrændte stuehus.

I mellemtiden hører politiet gerne fra alle, der har kendskab til Erik Verner Bækgaard Madsens færden. Kontakt Nordjyllands Politi på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland