Video: Stor nordjysk softwarevirksomhed solgt

Den tidligere direktør i TARGIT giver ropinden videre. TARGIT startede i Hjørring, men har nu afdelinger over hele verden. Foto: Targit

01:45

Morten Sandlykke: - Det har været en speciel dag. Video: Stefan Kjærgaard

1 af 2

Det førende softwareselskab TARGIT, har torsdag underskrevet en aftale med GRO Capital, der overtager samtlige aktier i virksomheden.

Efter at have brugt 20 år på at skabe et førende softwareselskab har TARGIT torsdag solgt virksomheden til GRO Capital.

- Det er mit livsværk, jeg i dag overdrager til en særdeles stærk, visionær og videnstung kapitalpartner, siger Morten Sandlykke, der er forhenværende direktør i TARGIT.

I følge TV2 Nords oplysninger, er Targit solgt for et anseligt trecifret millionbeløb, hvoraf Morten Sandlykke får 25 procent.

Se videoen over artiklen, hvor Morten Sandlykke fortæller om den specielle dag

Læs også Fra Hjørring til Houston: TARGIT har vind i sejlene

Virksomhedens stifter og administrerende direktør gennem alle årene Morten Sandlykke overdrager virksomheden i god form, til Ulrik Pedersen, der gennem en årrække har været CTO og COO i TARGIT.

Det er således en erfaren leder og forretningsudvikler, der fremover i et tæt samarbejde med GRO Capital skal videreudvikle TARGIT.

- Det har ligget mig meget på sinde at sælge virksomheden til en investor, der vil kunne sikre TARGITs fortsatte vækst og udvikling. Derfor er det også optimalt, at det bliver en fra vores egne rækker, der overtager chefposten efter mig, siger Morten Sandlykke, siger Morten Sandlykke.

Læs også Rekordresultat fra Targit

Det netop afsluttede 2016 regnskab i TARGIT viste solid vækst og indtjening i forhold til året før, og det er således et accelereret TARGIT, som GRO Capital overtager.

- Vi har fulgt TARGIT i adskillige år, og vi er begejstrede for at træde ind i virksomheden og understøtte den i forvejen kompetente ledelse med den viden, kapital og styrke, der skal til for at skabe en endnu større international succes i et business intelligence-marked, der bare fortsætter med at vokse, siger Lars Dybkjær, Managing Partner i GRO Capital.

Læs også Targit laver rekordaftale i Indien

 

Flere nyheder fra TV2 Nord