Stor satsning på ny energi

Aalborg Universitet styrker energiuddannelserne og udvider forskningen i brint og brændselsceller.

Med nye professor- og adjunktansættelser satser Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet på forskningen i fremtidens energiteknologier.

- Hidtil har vi bygget projekterne op omkring få, fastansatte forskere og en skare af Ph.D.'ere på kortere kontrakter, så når vores hold af fast tilknyttede folk nu fordobles, får vi mulighed for at satse meget mere aktivt på dette område, siger Søren Knudsen Kær, der er leder af forskningsprogrammet for brint og brændselsceller.

Det Obelske Familiefond yder tre millioner kroner til Det Obelske Professorat i Brændselsceller. Med Aalborg Universitets eget bidrag, der også tæller ansættelsen en ny udenlandsk adjunkt med stor viden inden for brændselsceller, bliver den samlede satsning på mere end otte millioner kroner over de næste fem år.


Seneste nyt

fra Nordjylland