Stor tilfredshed med Kent Nielsen

Foto: TV2/Nord

AaB?s sportsdirektør Lynge Jakobsen er godt tilfreds med det træneren har leveret siden han overtog efter Magnus Pehrsson i efteråret.

Sidste sæsons redning på målstregen, hvor Superligaklubben var minutter fra at rykke ned, er i sæsonstarten blevet afløst at medvind og masser af point.

Og Lynge Jakobsen mener, at Kent Nielsen dermed har løst sin træneropgave til fulde:

- Han har til fulde løst den opgave, han blev stillet, da han sidste efterår afløste Magnus Pehrsson. For det første fik han os fri af nedrykningen, og for det andet har han fået flere af de unge til at sprudle. Lasse Nielsen, Patrick Kristensen, Mathias Wichmann og Nicklas Helenius er i øjeblikket helt oppe at ringe, siger han til B.T.

- Og hertil kommer, at rutinerede kræfter som Kjetil Wæhler, Thomas Augustinussen, Anders Due og Jeppe Curth kamp efter kamp leverer varen.

Næste kamp for AaB er mod SønderjyskE på udebane mandag den 22. august.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord