Stor triumf for nordjysk badmintonspiller

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl knuste al modstand og vandt årets sidste store turnering.

Specielt Christinna Pedersen må knibe sig i armen lige nu efter at have vundet to finalesejre i den sidste afdeling af Super Series i Malaysia. Først vandt hun sin mixeddouble med makkeren Joachim Fischer, inden hun sammen med Kamilla Rytter Juhl tog sejren i damedouble søndag morgen.

Mens Aalborg-pigen og Rytter Juhl uden de store problemer vandt deres kamp sikkert, var det en mere opslidende affære for Christinna Pedersen i mixeddouble-finalen. Her måtte hun sammen med Joachim Fischer ud i tre sæt for at tage sejren.

Turneringen vil formentlig sent blive glemt af Christinna Pedersen. Hun spillede ti kampe og vandt alle.

Flere nyheder fra TV2 Nord