TV2 Nord

Storbrand i Løgstør

Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

Der er en voldsom brand i en lade på Padkærvej i Løgstør.  Der udvikles en del røg - og derfor opfordrer Nordjyllands Politi borgere i nærheden om at holde sig indendøre.

- Røgen er ikke giftig, men der er meget røg, og den kan virke generende, fortæller vagtchefen fra Nordjyllands Politi.

Det er en halmlade, der brænder, og i laden er der 2000 bigballer, og branden beskrives som temmelig voldsom.
Brandårsagen er formentlig kortslutning i en maskine.
Politiet forventer, at branden først vil være slukket helt i morgen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord