Storm over Nordjylland - igen

Stormen raser igen over Nordjylland, og de første stormskader er begyndt at melde sig.

Falck melder om væltede træer på kystvejen ved Lyngså og en industribygning i Aalborg Øst har mistet noget af sit tag.

Stormen når ikke samme styrke som stormen i fredags, men netop fordi det er anden storm inden for få dage, kan blæsten i dag skabe problemer.

Falck opfordrer folk til at få ryddet op efter den sidste storm, og være opmærksom på, at blæsten ikke får fat i presseninger og tildækninger, så skaderne bliver værre.

Har du et godt tip?